Vitskøl Klosters oprindelse og historie

Første halvdel af 1100-tallet var en turbulent periode i Danmarks historie, hvor mordet på Knud Lavard i Haraldsted Skov 1131 indledte en mangeårig kamp om retten til tronen. Først med Valdemar den Stores (1131-1182) sejr over Svend på Grathe Hede i 1157 faldt der ro over riget, og Valdemar blev enekonge i Danmark.
Withscuele og cistercienser-ordenen
I taknemmelighed til Gud over sejren på Grathe Hede skænkede Valdemar i 1157 landsbyen Withscuele med alt tilliggende til cistercienserordenen, hvis åndelige leder var den franske adelsmand, Bernhard af Clairvaux. På ærkebisp Eskils opfordring overdrog Valdemar styrelsen til den ansete franske cisterciensermunk, Henrik, der hidtil havde været abbed for Varnhem koster i Sverige. Klosteret kunne i sin spæde form indvies i april 1158 og var helliget Jomfru Maria.

Anlægget i Vitskøl svarer til idealplanen af et middelalderlig cistercienserkloster, der langt fra var opført tilfældigt. De mange klostre spredt ud over hele Europa var alle indrettet efter et fast koncept, der ikke tillod store afvigelser. Det gjaldt klosterbygningen, dagsrytmen, kosten og messe-bøgerne - en cisterciensermunk kunne på den måde flytte fra et land til et andet, hvad der ofte skete, uden at mærke nogen særlig forskel. Kirken var klosterets vigtigste bygning og stedet, hvor munkene gik i forbøn for menneskets frelse.

I anlæggets østfløj fandtes sakristi, bibliotek og kapitelsal, hvor munkene mødtes om formiddagen til oplæsning af ordensreglerne og drøftelse af aktuelle problemer. Næst efter kirken var kapitelsalen klostrets vigtigste rum. På første sal lå som regel munkenes sovesal og i vestfløjen havde lægbrødrene deres sove- og spisesal. Modsat tiggermunkeordener såsom dominikanerne og franciskanerne, der slog sig ned i byerne, blev Vitskøl efter cistercienser-skik anlagt i en tyndt befolket egn med gode muligheder for udnyttelse af naturens rigdomme, landbrug, fiskeri og møllebrug.
Cistercienserne var netop kendt som dygtige landbrugere, og deres avlsgårde kan betegnes som datidens landbrugsskoler, hvor nye teknologier blev udviklet og afprøvet. Ved Bernhard af Clairvauxs død i 1153 var der ikke mindre end 343 mandsklostre spredt ud over hele Europa. Mange af de i alt 18 danske cistercienserklostre stiftedes under netop Valdemartidens velstand og blev meget velhavende - herunder Esrum, Løgum og Sorø. Øm Kloster blev grundlagt som datterkloster af Vitskøl i 1172.

Ora et labora: Bed og arbejd
Munkene medbragte mange lægeurter til Vitskøl, og i dag er der stadig samlet mere end 100 forskellige urter i den store krydderurtehave. Igennem årene nød klosteret udstrakte kongelige privilegier såsom fiskerettigheder på Limfjorden, ret til vrag og strandingsgods og ejede ydermere betydelige besiddelser i Vesthimmerland og Vendsyssel tillige med 1/4 af Læsø. Munkene levede et liv i streng askese og idealet var en total efterfølgelse af Jesus lidelse og ydmyghed – ved at efterleve Jesu eksempel bar man ifølge ordenen menneskehedens bod over for Gud.
Døgnets timer var således nøje fordelt mellem bøn og arbejde, men livet i kyskhed, lydighed og fattigdom betød samtidig en tryg tilværelse inden for klostrets mure. Vitskøl Kloster – eller Vitae Schola, Livets skole, som munkene dannede af det danske navn – blev centrum for områdets handel og kultur med sin centrale beliggenhed i Vesthimmerland og ved Limfjorden. Bl.a. drev munkene et omfattende marked på Trend Strand, og ligeledes var der indtil 1563 tilknyttet en skole til klostret.
Reformationen
Ligesom langt de fleste klostre i Danmark fik Vitskøl lov til at bestå efter reformationen i 1536 med den forskel, at kronen nu overtog klosterets ejendom. Ved kongebrev af 28/10 1538 noteres det bl.a. at de abbeder, der ”tilhører” Vitskøl, Esrum, Sorø, Øm og Herridsvad klostre – alle cistercienser klostre - må blive der hele deres livstid på betingelse af, at de ikke lader klostrene forfalde og at der fortsat blev holdt gudstjenester – nu efter den ny kirkeanordning – Luthers lære. Da den sidste abbed, Anders Andersen, stoppede i 1563 pantsatte Frederik d. 2. Vitskøl til Henrik Gyldenstierne, men allerede i 1573 blev det sammen med Livø, 3 møller, ca. 125 gårde m.m. mageskiftet til rigsråd Bjørn Andersen, der gav stedet navnet: Bjørnsholm.
Efter reformationen søgte Frederik d. 2. at samle det ofte meget spredte kirkegods i homogene geografiske enheder ved netop mageskifter med adelen. I 1949 købte statens ungdomsskoleudvalg Bjørnsholm og gården fik atter sit oprindelige navn: Vitskøl Kloster.
I dag kan man se de fredede ruiner efter den aldrig færdiggjorte klosterkirke, mens selve klostret og de omkringliggende bygninger ejes af Københavns Kommune og bruges som uddannelsesinstitution af TAMU.